Hvad kan jeg hjælpe med?

 

Hos mig får du en fortrolig samtale om det du har brug for at tale om. Dit liv. Dine glæder og drømme. Dine problemer og kriser. Dine erfaringer og muligheder. Jeg er fokuseret, organiseret, upartisk og rummelig. Jeg hjælper dig med at finde håb og løsninger.

Samtalerne handler om alt. Krop, seksualitet og dine forhold. Forholdet til dig selv, forholdet til andre, herunder til partner(e).

Sorg. Skyld og skam. Håb og længsler. Der er intet vi ikke kan tale om.

Giv det et forsøg! Jeg guider dig. De fleste bliver overraskede over, hvor meget gode samtale kan være med til at flytte. 

Online samtaler

Alle samtaler er online. Og online-samtaler virker. Vi kan sagtens være personlige og fornemme hinandens toneleje og kropssprog. Mange kan godt lide, at samtalen foregår i egne afslappede omgivelser. De fleste sætter også pris på den fleksibilitet, som online muligheden giver. Der er hverken transport eller spildtid. 

Jeg bor i Washington DC, så jeg er 6 timer "bagefter" Danmark. Det betyder, at mine sessioner normalt placeres i tidsrummet mellem kl. 15 og kl. 22 (dansk tid).

Del siden